Kommunikation, ledelse og samarbejde

Kurser i konflikthåndtering, motivation, interkulturel kommunikation og meget mere

At udvikle kommunikationen i samarbejdsrelationer kræver ikke blot viden, modeller og værktøjer. Det kræver veldesignet træning, hvor kursisterne bygger på egne erfaringer og har mulighed for at skabe nye erfaringer, så føler sig trygge med det nye. Jeg designer kurser, hvor den praksisnære læring og erfaringen står i centrum, for det er måden man skaber effekt af kommunikationskurser.

Facilitering og udvikling af praksisnær læring

Transfer - eller det at komme fra læringskontekst til anvendelseskontekst - er en vanskelig manøvre. Jo tættere læringen kommer på praksis, jo bedre vilkår for transfer. Jeg udvikler og faciliterer praksisnær læring blandt andet i form af simulering og træning af kommunikative færdigheder. Kurser i nedenstående kursusemner kan skræddersys til jeres organisation og kombineres med forskellige facetter af kollegacoaching. Mulighederne er mange.

Jeg designer kurser i:

  • Konflikthåndtering
  • Motivation
  • Interkulturel kommunikation
  • Gennemslagskraft i samarbejdet
  • Kommunikation i projektledelse
  • Facilitering
  • Stresshåndtering
  • Kommunikation og ledelse

Effekt af kurser

Åbne kurser, hvor man deltager uden kolleger omkring sig, kan have stor effekt, fordi man har mulighed for at reflektere og træne med andre deltagere, der ikke er en del af ens hverdag.

Lukkede, interne kurser kan have stor effekt, hvis de designes til at på opdagelse i praksis, træne nye veje i kommunikationen og lave aftaler om forandring.

Kursus i konflikthåndtering

Der er intet galt med at være uenige - tværtimod. Det er ofte igennem uenigheder, at vi udvikler os og ser andre perspektiver på verden. Men uenighed kan udvikle sig til mere eller mindre udtalte konflikter. Konflikter kan have mange afskygninger. Jeg tager afsæt i jeres virkelighed og klæder jer på til at håndtere modsætninger, uenigheder og konflikter. Konflikthåndtering kan også kombineres med kollegacoaching i den forstand, at kollegacoaching ofte mindsker konflikter på arbejdet, fordi det netop er metoder til at være nysgerrige, empatiske og opnå en større forståelse for hinandens perspektiver. Kollegacoaching er en af de nemmeste måder, at gøre uenighed til en styrke, der bringer udvikling og læring frem.

Stressrobuste fællesskaber på arbejdspladsen

Det er organisationer, der skal være stressrobuste, ikke mennesker. Det er nemmest (og billigst) at arbejde med stress før stress bliver til sygemeldinger. Stresshåndtering i arbejdslivet handler om en grundlæggende forståelse af hvad stress er, og en organisationskultur, hvor man evner at tale om stress og pres. På et kursus i stressrobuste fællesskaber lærer I hvordan stress fungerer i et arbejdsfællesskab og hvordan man skaber en kultur og et samspil, hvor man kan tage hånd om travlheden og passe på hinanden.

Motivation og organisationskultur

Hvordan taler man om motivation på arbejdspladsen? Taler vi nok om motivation? Er vi klar over, hvad der motiverer vores medarbejdere, kolleger og os sig? Motivation er en ressource med direkte indvirkning på vækst, resultater og bundlinje. Det er derfor værd at beskæftige sig med motivation i arbejdslivet. Motiverede medarbejdere løber med opgaven - og det gør jo immervæk ledelsesopgaven en hel del lettere. Men vi er nødt til at tale om det, fordi vi som mennesker er selv-refererende: vi forstår vores omverden og medmennesker ud fra os selv. Det kan føre til, at du kommer til at antage, at andre er motiverede af det samme som dig selv. Det fører ofte til fejlslutninger. Selvom grundstenene i motivationen er de samme, så varierer selve udmøntningen af det fra menneske til menneske. Et kursus, hvor vi sætter motivationen i centrum i viden og samtaler, kan gøre en forskel.

Nysgerrig?

Hvad er du nysgerrig på? Det er altid gratis at spørge :-)

Telefonnummer:25 75 74 54